Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Gelsted vandværk/forside

Medlem af Danske Vandværker



 

Gelsted Vandværk

Gelsted Vandværk forsyner pt. 260 forbrugere med ca. 30.000 kubikmeter kvalitetsvand og har indvindingstilladelse til 40.000 kubikmeter kvalitetsvand pr. år.
Vores område dækker både forbrugere i Gelsted Syd og Gelsted Nord. Læs mere under
"Vi forsyner" her kan du se om din ejendom er tilknyttet Gelsted Vandværk.

Vandværket har adresse på Værkstedsvej. Vandværket er afgrænset med hegn og adgangsport samt elektronisk overvågning. Der er en miljøzone på en radius af 25 meter omkring vandværket, dvs. ingen husdyr, dyrkning af arealet må finde sted indenfor det pågældende område. Området omkring vandværket er i dag udlagt som afgrænset brakmark.

Gelsted Vandværk indvinder sit kvalitetsvand fra 2 boringer. I den ene boring henter vi vandet i en dybde af ca. 45 meter og i den anden boring henter vi vandet i en dybde af ca. 36 meter. Begge boringer er indenfor det afgrænset område, omkring vandværket.

Den daglige drift/tekniske eftersyn på vandværket fortages af en værkpasser. Dette er med til at sikre at vores høje standard på vores kvalitetsvand bliver opretholdt.

Gelsted Vandværk arbejder altid på at kunne levere kvalitetsvand og den mængde af vand, vores forbrugere måtte ønske.

Her og nu oplysning

Ordinær generalforsamling den 29. marts 2017, kl. 19 på Gelsted Kro.
Dagsorden jf. vedtægterne med behandling af tilgået forslag.
Tilgået forslag: Fusion med Gelsted-Taarup og Lunghøj Vandværk.

OBS. Der er ingen driftsforstyrrelser, alle forbrugere bliver forsynet.

Efter at der har været lukket for vandforsyningen, kan der i nogle tilfælde opstå luftlommer og måske forekomme urenheder i vandforsyningen. Forbrugerne bedes derfor lade vandet løbe til det igen er klart og uden luft. Dette kan godt tage op til 5-10 min.

Fejl i vandforsyningen meldes til:

Værkpasser, Jørgen Falkesgaard på tlf.: 2532 0658 eller til formanden på tlf.: 2971 1210

Vi passer på dit drikkevand i samarbejde med         


Opdateret 24/02/2017